Nr. Snede - Åbent Fængsel
Genstandsliste

Det er ikke tilladt at indføre eller besidde følgende:

  • Elektriske apparater med gløde-/varmelegeme.
  • Brændbare væsker.
  • Trådløse telefoner, personsøgere, kikkert, fotografiapparater, videokamera, våbenattrapper, knive, dartpile, barberknive og genstande, der er tilvirket til at kunne bruges under slagsmål.
  • Udstyr, der er beregnet til kampsport.
  • Drikkevarer, der indeholder spiritus.
  • Euforiserende stoffer og anabolske steroider.
  • Medicin må kun besiddes efter aftale med læge/sygeplejerske.
  • Domsudskrifter.
  • Computer.
  • Egen mobiltelefon, der ikke er købt igennem fængslet (du må have et enkelt SIM-kort).
  • Film, musik, computer- og konsolspil samt softwareprogrammer, der ikke er lagret på originale statiske medier. Det vil sige at du ikke må have hjemmelavede kopier af f.eks. musik eller film, men du må eksempelvis gerne have en original film eller original musik CD. Ligeledes betyder det, at du ikke må besidde mp3-afspillere eller lignende med indbygget dynamisk hukommelse, som f.eks. iPods, USB-sticks og lignende.

På stuen må du have 1 stereoanlæg, 1 medieafspiller, 50 enheder af musik- film- eller spiludgivelser samt 1 spilkonsol. Netværksfunktion må ikke anvendes.